Grupperejse konsulent

Ønsker du at arbejde med grupperejser? Brænder du for at arrangere og skabe store event/rejser.
Har du en passion for salg og kundeservice? Så skal du søge jobbet som grupperejse konsulent hos UCPA Danmark

Om UCPA Danmark

UCPA Danmark er i koncern med Thinggaard rejser, og man vil fungere som rejsekonsulent med speciale i grupper for begge firmaer. UCPA & Thinggaard er hastig vækst og mangler derfor en engageret sælger og rejsekonsulent, der vil udvide vores portføjle inden for grupperejser til både Universiteter og virksomheder.
Vores unikke all inclusive koncept med mad, udstyr og undervisning inkluderet gør, at vi kan tilbyde vores grupper et produkt, som ingen i Branchen kan matche hverken på pris eller oplevelser. Da UCPA selv driver deres centret, som tager helt op til 550 gæster samlet bor vores grupper altid sammen og kundetilfredsheden er utrolig høj.

Om jobbet
Din primære opgave er at få vores gruppers rejsedrømme til at gå i opfyldelse igennem salg og afvikling af deres ture.
Du skal derfor have fokus på salget og totaloplevelsen. Vi har branchen bedste produkter til grupperejse segmentet og derfor skal vi udbygge vores kunde portføjle.  Dette er job, hvortil der er høje forventninger, men også meget support.

Om dig
Du har arrangeret grupperejser tidligere gerne inden for skirejser eller firma grupper.
Du brænder for at give kunden en personlig oplevelse hvor service er i fokus
Er ambitiøs og arbejder målrettet
Taler, læser og skriver flydende dansk og engelsk. Kan du fransk er det en fordel

Vi tilbyder
Et ungt og uformelt miljø i en af rejsebranchens mest spændende virksomheder.
Du vil blive grundigt oplært og kommer til at blive en vigtig del af et ungt, energisk team og fungere i et til tider hektisk arbejdsmiljø hvor vi løber stærkt for vores kunder og for vores fælles resultater.
Løn i henhold til kvalifikation

Rekrutteringsprocessen

Skriv en mail til anders vang: av@ucpa.dk med ansøgning og CV.

________________________________________________________________________________________________

Thinggaard/UCPA søger branchens bedste guider til vinteren 2017/2018

Vi nærmer os stille og roligt endnu en sjov og spændende vintersæson. Derfor søger vi unge og friske guider til vores team. Thinggaard/UCPA er et af de hurtigst voksende skibureauer i Danmark, og det er blandt andet i kraft af vores dygtige guider!

Derfor skal du vælge os

· Vi står 100% bag vores guider.

Som guide hos Thinggaard/UCPA kommer du ikke til at stå alene med ansvaret. Vi bakker altid fuldt op omkring vores guider og hjælper hinanden med at løse problemerne.

· Vi tilbyder en højere løn end normen i branchen.

Vi tilbyder en bedre løn end gennemsnittet i branchen, da vi ønsker at belønne vores guider lidt ekstra for at yde et godt stykke arbejde.

· Frihed under ansvar.

Du får frihed til selv at administrere din arbejdsdag, så længe de forventede arbejdsopgaver bliver udført.

· Du bliver en del af UCPA / Thinggaard familien.

Alle vores tidligere guider er i dag stadig en stor del af vores virksomhed. Det er dem der har været med til at forme os med deres input og gode ideer og det får du også lov til.

 

Det kan vi tilbyde

· Ansættelse fra december til april
· Bolig
· Liftkort
· Fast løn + 50% kommission af arrangementer
· Skiudstyr til rådighed hele sæsonen
· Fuld uniform
· 1 uges intensiv guidekursus i alperne
· En god reference til dit CV
· 1 ugentlig fridag
· Personlig udvikling
· Et job med meget ansvar
· En oplevelse og venner for livet

 

Det forventer vi

· At du er mindst 18 år gammel – hos Thinggaard/UCPA lader vi ikke alderen, men den person der sidder foran os bestemme om du er egnet til jobbet
· At du kan begå dig nogenlunde på ski. Det er ikke noget krav at du er ekspert
· At du er moden, ansvarsfuld, og løsningorienteret
· At du er udadvendt, positiv og har gå på mod
· At du trives med hele tiden at møde nye mennesker
· At du elsker at hjælpe andre mennesker

 

Jobbet

Jobbet som skiguide er ikke altid en dans på roser, og det lægger vi ikke skjul på. Med jobbet følger blandt andet et enormt ansvar og til tider arbejdsdage, der kan vare til sent om aftenen. Hvis du allerede nu ved, at du ikke vil finde dig til rette med at tilbringe meget af din tid med at spise, drikke og stå på ski med dine gæster, er dette ikke jobbet for dig. Der vil være dage, hvor det ikke er lige sjovt at være skiguide og hvor der bliver forventet rigtig meget af dig. Omvendt vil langt de fleste dage bestå af glade gæster, som vil huske deres fantastiske skiferie lige netop på grund af dig – og det er derfor at jobbet som skiguide, er en oplevelse for livet!

 

Lyder det som noget for dig, skal du hurtigst muligt sende din ansøgning til info@ucpa.dk hvorefter du vil få besked om en eventuelt jobsamtale.
Vi glæder os til at høre fra dig!