Skiferie og sportsrejser med UCPA
UCPA er et nyt og ungt rejsekoncept på det danske marked. Hos UCPA får du en pakkeløsning med kost og logi, liftkort, leje af udstyr og undervisning på alle niveauer – fra nybegynder til offpist.
Deltagerne hos UCPA er mellem 18 og 39 år, og stemningen holdes altid glad og uhøjtidelig. Al undervisning foregår i hold og alle måltider spises i spisesalen, så der er masser af mulighed for at socialisere med mennesker fra Danmark og resten af Europa. UCPA er det perfekte rejsekoncept, uanset hvor mange gange du har været på ski – og ligemeget hvor mange eller hvor få, I gerne vil rejse sammen.
Det hele startede i 1965, med at regeringen i Frankrig ville tilskynde unge mennesker til at komme mere ud i fri luft. Dette sundhedsprojekt blev realiseret ved at tilbyde et stort udvalg af sportsaktiviteter over hele verden. Union de Centres Sportifs de Plein Air er navnet bag forkortelsen, hvilket betyder Unionen af Udendørssportscentre.
Konceptet er nu udvidet til mere end 50 lande udover Frankrig, og er at sammenligne med højskolerne i Danmark; Man bor sammen, spiser sammen, fester sammen og får uhøjtidelig undervisning for at blive bedre i noget, man brænder for.
Alt inkluderet
Du vælger mellem 12 eller 23 timers undervisning med højt kvalificerede instruktører. Vi garanterer, at du bliver bedre til at tæmme sneen, enten det er første gang du er afsted, eller du har stået 50 gange før. Liftkort, leje af ski eller snowboard og andet udstyr, helpension samt ophold på dit valgte UCPA-center er alt sammen inkluderet i prisen.
Ønsker du at blive bedre på ski eller board?
Hvis du føler at tiden er inde til at blive bedre på ski eller snowboard, så vil vi rigtig gerne hjælpe dig. UCPA tilbyder mange forskellige kurser. Blandt andet er vores offpist-kurser rigtig populært. 23 timers offpist-undervisning er den bedste måde at lære at udfordre pudderet på. Du følger en bjergguide der kender bjerget ud og ind, så sikkerheden er i top. Samtidig lærer du tricks og teknikker til at komme ned ad forskellige offpist-passager. Er du en af dem, der har prøvet det mange gange før, kan du lade dig udfordre på vores Offpist Expert-kursus.
Ligegyldigt hvilket niveau du ligger på og hvilken slags vinteraktivitet, der passer dig, så har vi det rigtige kursus!
UCPAs målsætninger
UCPA har mange målsætninger: Først og fremmest vil vi gerne gøre dig bedre til din valgte disciplin. Vi respekterer naturen, og værdsætter at kunne bruge sneen og bjergene til at lege i. Vi gør en dyd ud af at gå på opdagelse i skiområdet. Vores skiinstruktører er ofte lokale, og har derfor usædvanligt god kendskab til området. De viser dig de bedste områder, nye passager og hemmelige offpist-ruter. De ved, hvor de optimale forhold er alt efter snefald og vejr.
Derudover vil vi give dig en positiv, social oplevelse i gode rammer. Sammen med andre unge kommer du til at nyde friluftsaktiviteter, men også sammenholdet der opstår på en UCPA-rejse. I kommer til at bo sammen, spise sammen, lave aktiviteter om aftenen og holde nogle gode fester. På tur med UCPA får man garanteret venner for livet.
UCPAs centre
Der findes UCPA-centre i de fleste skiområder i Frankrig. se vores destinationer her. favoritområde.
Du kan læse anmeldelser fra vores kunder på Trustpilot, eller Skisport.dk!